Handelsbetingelser

Handelsbetingelser og administration på labaltho.dk (herefter Lab Altho)

Lab Altho
Oehlenschlægersgade 8, st. tv.
1663 København V
Email: kontakt@labaltho.dk
Telefon: +45 3144 2888
CVR-nr.: 39235668

Produktinformation

For at sikre, at du træffer det rigtige valg, giver Lab Altho detaljeret information om produkternes vigtigste egenskaber, herunder anvendelse, eventuelle allergener og ingredienser. Hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker personlige anbefalinger, er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 3144 2888 eller via kontakt@labaltho.dk.

Bestilling af produkter

Når du bestiller hos Lab Altho, afgiver du et bindende tilbud om køb. Inden du godkender ordren, kan du rette eller fjerne produkter fra indkøbskurven samt opdatere dine oplysninger. Ordren er først bindende, når du klikker på “godkend ordre”.

De gældende priser er dem, der er oplyst på bestillingstidspunktet. Alle produktpriser er inklusive moms, men eksklusive leveringsomkostninger. Betalingen trækkes først, når ordren er klar til afsendelse. Betalingsoplysninger sendes krypteret og sikkert til vores betalingsudbyder.

Ordrebekræftelse

Efter gennemført bestilling modtager du en ordrebekræftelse via e-mail med detaljer om ordren. Denne bekræftelse er afgørende i tilfælde af fortrydelse eller indsigelser.

Levering

Vi tilbyder fri fragt til pakkeshops i Danmark ved køb over 399 DKK. Den forventede leveringstid er 2-3 hverdage. Levering sker via GLS til valgfri pakkeshop. Du vil modtage besked via e-mail og SMS (hvis du har angivet et mobilnummer), når pakken er klar til afhentning.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du ifølge købeloven 14 dages fortrydelsesret. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra den dag, du modtager varen, til at underrette Lab Altho om, at du ønsker at fortryde dit køb. Du kan sende en e-mail til kontakt@labaltho.com, hvis du ønsker at benytte dig af denne ret. Efter at have meddelt, at du vil fortryde, skal du returnere produktet, afvise modtagelse eller undlade at afhente produktet.

Retur

Hvis du ønsker at returnere en vare, skal du først udfylde returformularen via vores returportal. Når du har indsendt formularen, modtager du en returlabel fra GLS, som du kan printe og sætte på pakken. Derefter indleverer du pakken i en GLS-pakkeshop. Bemærk, at returvarer skal være ubrugte og i original emballage. Når vi har modtaget og kontrolleret varen, vil vi behandle din refundering eller ombytning i henhold til vores retur- og reklamationsvilkår.

Undtagelser fra fortrydelsesretten

Forseglede varer som æteriske olier, vegetabilske olier og lignende produkter kan ikke returneres, hvis forseglingen er brudt. Hvis låget er åbnet, betragtes varen som uegnet til returnering. Reglen følger gældende lovgivning, da disse produkter af hygiejnemæssige årsager ikke må tages i brug igen. Fortrydelsesretten gælder derfor kun for varer, der er uåbnede og i deres originale emballage.

Tilbagebetaling

Hvis du fortryder et køb, refunderer vi betalingen, herunder leveringsomkostninger, når vi har modtaget og kontrolleret det returnerede produkt. Eventuel værdiforringelse af varen kan fratrækkes det udbetalte beløb.

Reklamation

For varer købt direkte hos Lab Altho gælder Købelovens regler om mangler. Det betyder, at du har 24 måneders reklamationsret fra den dag, du modtager produktet. Er reklamationen berettiget, kan du få varen repareret, ombyttet, få et afslag i prisen eller få hele beløbet refunderet, afhængigt af den konkrete situation. Det er dog en forudsætning, at manglen ikke skyldes forkert anvendelse eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvis varen er beskadiget ved levering, bedes du nægte modtagelse og straks kontakte Lab Altho. Du skal reklamere inden for “rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Reklamationer, der sker inden for to måneder fra fejlens opdagelse, anses altid for rettidige.

For at reklamere kontakter du os via mail på kontakt@labaltho.dk. Angiv venligst dit ordrenummer og vedhæft eventuel dokumentation for fejlen. Afhængigt af situationen vil du modtage videre instruktioner, ofte i form af en returseddel, som du kan printe og vedlægge varen, når du returnerer den.

Hvis du har købt en vare gennem en Lab Altho-forhandler, skal du reklamere hos den pågældende forhandler. Bemærk desuden, at reklamationsretten ikke omfatter eventuelle gratis kampagnegaver.

Rabatter og kampagner

Kampagner gælder, så længe lager haves, og de kan ikke kombineres med andre tilbud.

Ansvarsbegrænsning

Lab Altho har ikke medicinsk ekspertise og yder ingen lægelig rådgivning i forbindelse med brug af æteriske olier eller lignende produkter. Oplysninger om produkternes anvendelse eller eventuelle gavnlige effekter er alene vejledende. Ved spørgsmål vedrørende sygdom, allergi eller anden sundhedstilstand bør du altid kontakte en læge eller anden sundhedsfaglig person.

Personoplysninger

Dine oplysninger behandles fortroligt og bruges kun til ordrebehandling. Vi opbevarer dine persondata sikkert i op til fem år. Kreditkortoplysninger håndteres via en krypteret SSL-forbindelse, hvilket sikrer en 100% sikker behandling.

For at efterleve gældende lovgivning om databeskyttelse (herunder GDPR) gør vi opmærksom på følgende:

  • Du har ret til indsigt i de personoplysninger, vi opbevarer om dig.
  • Du har ret til at få rettet eventuelle fejl i dine oplysninger.
  • I visse tilfælde kan du bede om at få dine personoplysninger slettet, hvis de ikke længere er nødvendige for at opfylde aftalen med dig, eller hvis behandlingen på anden måde ikke er lovlig.
  • Vi videregiver kun data til betroede tredjepartssamarbejdspartnere (fx fragtfirmaer eller betalingsudbydere), i det omfang det er nødvendigt for at levere vores service.

Læs mere i vores Privatlivspolitik. Ønsker du at gøre brug af disse rettigheder, kan du skrive til kontakt@labaltho.dk.

Cookies og markedsføring

Vi anvender cookies for at forbedre din købsoplevelse hos Lab Altho. Hvis du oplyser din e-mail, kan den benyttes til markedsføring, medmindre du frabeder dig dette. Du kan når som helst afmelde markedsføringsmails via det tilsendte link. Vores Privatlivspolitik beskriver nærmere, hvordan vi håndterer og sikrer din datasikkerhed. 

Klagemuligheder

Hvis du som forbruger ønsker at klage over dit køb, skal du først kontakte os på kontakt@labaltho.dk eller telefon +45 3144 2888. Hvis det ikke lykkes at finde en fælles løsning, kan du indgive en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via www.naevneneshus.dk. For forbrugere bosiddende i et andet EU-land end Danmark, kan klagen indgives via EU-Kommissionens online klageportal på http://ec.europa.eu/odr.